Handelsbetingelser

Betingelser for GoPandabox

Nedenfor står alt det kedelige. Her kommer derfor den korte spændende version, og så kan du fordybe dig i juraen, en dag du har virkelig god tid 🙂

En GoPandaBox består af børnetøj, fra kendte, lækre danske og internationale børnetøjsmærker.

Tøjet er selvfølgelig nyt og dit. Der er ingen bindinger, du kan sige abonnementet op, lige når du har lyst, springe en kasse over, eller sætte abonnementet på pause.

Du har 7 dage fra du har modtaget din GoPandaBox til at prøve tøjet, og beslutte dig for hvad du vil beholde. Du kan returnere det hele eller enkelte styles, men husk nu, at det skal være inden for de 7 dage, og tøjet skal naturligvis være i ubrugt stand med mærker på, som når du returnerer i en butik.

Kvartalsboxen indeholder 5-7 stylede stykker Der er gratis fragt både ud og retur. Du får en GoPandaBox rabat på op til 20%, når du beholder hele kassen, det er indbygget i kassens pris. Sender du enkelte dele retur, så betaler du bare listepris som andre steder, for det tøj, som du beholder. Tjek lige om det overhovedet kan betale sig at returnere enkelte dele, det kan det sjældent :-).

En GoPanda månedsbox indeholder 1-3 stykker tøj. Du får en GoPandaBox rabat på op til 10%, når du beholder hele kassen, det er indbygget i kassens pris. Sender du enkelte dele retur, så betaler du bare listepris som andre steder, for det tøj, som du beholder.

Det skal være helt enkelt for dig at være den kloge Panda, og nemt for dig at få leveret din stylede GoPandaBox hjem til dig.

Vi tænker på dig. Vi vil altid levere de lækreste GoPandaBoxe til dig, som du kan gå og glæde dig til at pakke op. Du skal have lyst til at beholde det hele, så du næsten ikke kan vente, til din næste GoPandaBox kommer hjem til dig. Vi lover dig at gøre vores allerbedste, og at vi vil være søde ved dig, og elske dig som kunde.

Vi glæder os rigtig meget til at glæde dig og din lille gøj.

 GoPandaBox Handelsbetingelser 

Disse betingelser gælder for websitet www.gopandabox.com, og de abonnement services, der tilbydes på www.gopandabox.com og de øvrige produkter der tilbydes på www.gopandabox.com. Læs venligst disse handelsbetingelser inden du køber en ydelse på www.gopandabox.com. Ved køb af en ydelse, accepterer du vilkårene og indvilliger i at være bundet af dem. Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os, såfremt du har spørgsmål til vores handelsbetingelser.

 1. Hvem er vi?

Pandakids ApS ejer og driver www.gopandabox.com, CVR nr: 38658808, Plantagevej 25 2680 Solrød, mail@gopandabox.com.

Vi styler og pakker lækre og spændende GoPandaBoxe, og sender dem ud til dig og din lille gøj, så du ikke skal bruge lang tid på at finde nyt tøj eller tænke på, om alt nu passer sammen.

2. Ansøgning og hyppighed

2.1. Du kan kun tegne et GoPandaBox abonnement, hvis du er mindst 18 år. Levering kan kun ske til Danmark (dog ikke Grønland og Færøerne). Aftalen indgås på dansk.

2.2. Når du har ansøgt om et GoPandaBox abonnement via websitet, vil vi bekræfte modtagelsen ved at sende en besked til den e-mail adresse, du indtastede.

2.3. Abonnementsaftalen medfører, at du alt efter abonnement, f.eks. én gang pr. kvartal, får leveret en GoPandaBox med børnetøj og -accessories til den adresse, du har angivet. Visse særlige abonnementer (f.eks. visse gaveservices og særlige boxe) kan være begrænset til én levering, således at aftalen kun gælder for denne konkrete levering og automatisk ophører derefter.

2.4. Hvis du returnerer produkter fra din GoPandaBox eller lægger ekstra produkter i din GoPandaBox, ændrer prisen sig automatisk derefter.

2.5. Hvis du returnerer enkelte produkter i din GoPandaBox, mister du retten til din GoPandaBox rabat, og din GoPandaBox pris vil blive beregnet ud fra listepriser på dine resterende produkter i boxen. Hvis du blot bytter et produkt til anden størrelse, så mister du naturligvis ikke din rabat, dog betales kr. 39 i fragt ved ombytninger.

2.6.Vi forbeholder os ret til at opsige aftalen ved misligholdelse for eksempel ved manglende betaling eller ved misbrug af returretten.

3. Priser

3.1. Prisen afhænger af barnets størrelse og boxens indhold, og fremgår af www.gopandabox.com. Et abonnement består af den valgte abonnementspris ved tilmelding. De priser, der er gældende for dit abonnement, fremgår i den mail du modtager ved bestilling. Der tages forbehold for trykfejl, prisfejl og andre skrivefejl.

3.2. Vi forbeholder os ret til at ændre priser og forsendelsesomkostninger. Prisændringer varsles pr mail og er gældende for din aftale, med mindre du opsiger dit abonnement inden prisændringen træder i kraft.

4. Betaling

4.1. Ved indgåelse af dit GoPandaBox abonnement, accepterer du at betale den periodemæssige abonnementspris, indtil abonnementet ophører.

4.2. Ved køb giver du automatisk www.gopandabox.com lov til, løbende at trække abonnementsbeløb med evt. tilkøb fra dit kredit- eller betalingskort uden yderligere godkendelse. Abonnementsbeløbet trækkes automatisk fra dit betalingskort umiddelbart efter at din GoPandaBox er afsendt.

4.3. Betaling skal ske med kredit- eller betalingskort (Visa, Visa/Dankort,Visa Elektron, MasterCard, Mastercard Direct og Maestro).

4.4. Betaling kan også ske med et af GoPandaBox udstedt gavekort eller coupon (under iagttagelse af de betingelser, der fremgår af den pågældende coupon eller gavekort).

4.5. Vi forbeholder os ret til at foretage et kredittjek på dig.

4.6. Skal du ændre (herunder slette eller forny) dit kredit- eller betalingskort, kan du foretage ændringerne for din betaling via My Account på websitet eller ved at du sender en e-mail til mail@gopandabox.com (med tillæg af den tid, vi med rimelighed har brug for at ændre betalingen).

4.7. Vi gør opmærksom på, at tilbud og rabatter ikke kan kombineres med eksisterende rabatter, nedsatte varer eller priskampagner.

5. Leveringstider

5.1.Efter indgåelse af et abonnement, vil du modtage din GoPandaBox med det valgte interval. Din første Kvartals GoPandaBox leveres 1-4 dage efter din bestilling. Din månedsbox sendes altid ud den førstkommende hverdag efter den 1. i måneden.

5.2. Vi sender alle abonnement GoPandaBoxe ud omkring d 1. i måneden ved månedsabonnement og omkring børnepenge datoen ved kvartals abonnementer, når de er pakket færdigt. Leveringstiden er derefter ca. 1-5 hverdage. Engangskøb på www.gopandabox.com sendes ud inden for 1-5 hverdage fra bestilling.

6. Opsigelse og automatisk fornyelse

6.1. Du og GoPandaBox kan til enhver tid og uden begrundelse opsige abonnementet.

6.2. Du afmelder dit abonnement via din My Account på websitet eller ved at sende en e-mail til mail@gopandabox.com. GoPandaBox opsiger abonnementet ved at sende en meddelelse til den e-mail adresse, du har angivet.

7. Fortrydelsesret

7.1.Der er forskel på fortrydelsesret ved enkeltkøb og ved abonnement. Ved enkeltkøb er det nemt, her gælder punkt 7.2 og 7.3 altid, men ved abonnement gælder fortrydelsesretten selve abonnementet, dvs oprettelsen af abonnementet og den første GoPandaBox, og altså ikke de efterfølgende enkelte forsendelser undervejs. Her skal du læse under Returret punkt 9.

7.2.Ved bestillingen af abonnementet, kan du som forbruger lovligt ombestemme dig inden for 14 dage (“fortrydelsesfrist”) fra den dag du modtager din første GoPandaBox, og du kan sende boxen tilbage indenfor en måned efter modtagelse af første GoPandaBox. Efterfølgende boxe hører under returret og ikke fortrydelsesret.

7.3. Du udøver din fortrydelsesret ved at kontakte os inden udløbet af fortrydelsesfristen, og ved at returnere din GoPandaBox til os. Du kan kontakte os ved at sende en e-mail til mail@gopandabox.com. Produktet kan returneres til: GoPandaBox, Snedkervej 2B, 4600 Køge. Du kan ikke fortryde dit køb blot ved at nægte at modtage din vare uden samtidig at have givet os tydelig meddelelse om dette.

7.4.Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer GoPandaBox, hvad du har betalt for din box , og vi vil gennemføre tilbagebetaling hurtigst muligt efter meddelelse om fortrydelse. 

7.5.Oplysninger om dine lovbestemte fortrydelsesret er også anført i vores meddelelse om, at et GoPandaBox produkt er blevet eller vil blive sendt til dig.

8. Klager

8.1. Hvis du har modtaget en vare fra os, og der er en mangel ved den – fx en materiale eller fabrikationsfejl – finder købelovens regler anvendelse.

Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at henvende dig til os på mail@gopandabox.com.

8.2. EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse mail@gopandabox.com.

Vi håber dog, at du tager kontakt direkte til os, så vi kan løse eventuelle udfordringer hurtigst muligt. Din tilfredshed kommer altid i første række for os.

9. Returpolitik

9.1.Hvis du returnerer et GoPandaBox produkt til os, skal du være opmærksom på, at du har 7 dages returret på dit abonnement. Det betyder, at du kan prøve tøjet i 7 dage, og skal huske at have afsendt indenfor de 7 dage, hvis du skal returnere noget.

Ved for sen afsendelse (efter 7 dage) forbeholder vi os ret til at fakturere et håndteringsgebyr på 150 kr.

9.2. Den købte box skal returneres i samme stand og med samme indhold, som da du modtog den. Dette betyder at varen/varerne skal være ubrugt, med alle originale mærker påsat og varen/varerne må ikke være vasket eller beskadiget. Returretten på varen/varerne bortfalder, hvis du bruger varen/varerne på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi. Det er GoPandaBox, der vurderer om varen er forringet, og hvad varen kan sælges for til andre forbrugere, i den tilstand den har.

9.3.Hvis du returnerer din GoPandaBox af andre grunde, vil vi undersøge de returnerede varer og give dig besked via e-mail inden for en rimelig tid vedrørende din tilbagebetaling. Vi udfører normalt tilbagebetaling snarest muligt og senest 14 dage fra den dato, hvor vi modtog information om returnering.

9.3.1.Som udgangspunkt vil vi tilbagebetale penge til dig med samme betalingsmetode, som du brugte til at gennemføre betaling til os.

9.4 Hvis du returnerer hele GoPandaBoxen, tilbagebetaler vi det fulde beløb, som beskrevet i punkt 9.1.

9.4.1.Returnerer du enkelte styles fra GoPandaBoxen, så mister du din GoPandaBox rabat. De resterende styles i kassen ændrer derfor pris til listepris. Vi genberegner din pris og tilbagebetaler på følgende måde: De styles der er tilbage i din GoPandaBox, genberegner vi til listepris. Forskellen, som du har betalt for meget, tilbagebetales på din konto som beskrevet i punkt 9.1.

9.4.2.Returnerer du for sent, det vil sige, at du har afsendt senere end de 7 dage, så forbeholder vi os ret til at fakturere et håndteringsgebyr på 150 kr.

9.4.3. Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor kvittering, samt evt. track and tracenummer.

10. Ikke afhentet vare

10.1. Ved bestillingen af abonnement og den første box, er du omfattet af fortrydelsesret (se punkt 7) For efterfølgende GoPandaBoxe gælder følgende: Afhentes varen ikke i pakkeshoppen, og derved returneres til gopandabox.com, fakturerer vi både et håndteringsgebyr og for GoPandaBoxen.

10.2. Hvis en vare ikke afhentes i den pågældende pakkeshop, kan denne erhverves igen, såfremt kunden selv afhenter varen hos GoPandaBox eller betaler for at få den tilsendt endnu engang. Dette vil typisk koste 65 kr.

11. Intellektuel ejendomsret

11.1. GoPandaBox eller vores licensgivere ejer alle immaterielle rettigheder til websitet og alle materialer lagt ud på websitet. Disse rettigheder og materialer er beskyttet af copyright og enhver ret i denne forbindelse forbeholdes.

11.2.Du kan til personlig brug udskrive en kopi eller downloade uddrag af sider på websitet. Du må ikke bruge nogen del af vores ophavsretligt beskyttede materiale til kommercielle formål uden først at indhente en licens fra os eller vores licensgivere.

11.3.Ved tegning af et abonnement, giver du os en uigenkaldelig ret til at citere fra kommentarer om GoPandaBox, GoPandaBox produkter og/eller abonnementer, som du har anført på websitet, blog eller sociale medier samt at bruge citater på vores website, på sociale medier og ved anden markedsføring.

12. Tilføjelser og ændringer

12.1. Vi kan fra tid til anden foretage tilføjelser eller ændringer til disse vilkår. Du er bundet af de forhold, der gælder på det tidspunkt, du har tegnet GoPandabox abonnement, medmindre vi underretter dig om ændringer i disse vilkår, og du ikke inden 60 dage fra den dato, hvor meddelelsen er sendt, informerer os om, at du ikke accepterer sådanne ændrede vilkår (i givet fald vil dit abonnementet vil straks ophøre).

13. Lovvalg og tvister

13.1 Disse vilkår og dit abonnement skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med dansk lovgivning. Tvister i anledning af disse vilkår eller dit abonnement, skal afgøres ved de danske civile domstole.